Grundvandsbeskyttelse

Grundlaget for kommunens arbejde er en kortlægning af grundvandet, der er gebyrfinansieret. Her forklares også den gebyrfinansierede grundvandskortlægning, der foretages af Statens regionale miljøcenter i Århus.

Randers Kommune udarbejder planer for, hvordan vi kan beskytte grundvandet, der bruges til drikkevand.

Grundlaget for kommunens arbejde er en kortlægning af grundvandet, der er gebyrfinansieret. Du kan læse mere om grundvandskortlægningen her på siden. Her forklares også den gebyrfinansierede grundvandskortlægning, der foretages af Statens regionale miljøcenter i Århus.

På landsplan har man desuden i 2011 indført en 25 meter beskyttelseszone omkring vandindvindingsboringer.

I tillæg hertil har Randers Kommune igangsat et projekt, der skal udpege og sikre beskyttelsesområder i nærområdet til almene vandværkers boringer.

Læs mere om dette under boringsnærer beskyttelsesområder (BNBO).

Gebyrfinansieret kortlægning af grundvandet

Grundvandskortlægning 

Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning foretages af Miljøcenter Århus.

Opkrævning af grundvandsgebyr

Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning foretages af Statens regionale miljøcenter i Århus. Indsatsplaner og den praktiske grundvandsbeskyttelse udføres efterfølgende af Randers Kommune.

SKAT opkræver på vegne af statens miljøcentre gebyrer til dækning af statens udgifter i forbindelse med kortlægningen. Dette gebyr skal dække Statens omkostninger med den geologiske kortlægning af grundvandsressourcen beliggenhed, mængde og beskyttelse. En del af gebyret overdrages til kommunen til dækning af omkostninger i forbindelse med den efterfølgende indsatskortlægning.

Gebyret opkræves ved alle anlægsejere i forhold til den tilladte indvindingsmængde givet efter Vandforsyningsloven for tilladelser til indvinding af grundvand med flg. undtagelser:

  • Anlæg med årlig indvinding på højest 3.000 m3, der ikke anvendes til markvanding, er undtaget for gebyr.
  • Mindre vandforsyningsanlæg for spredte bebyggelser i det åbne land med årlig indvinding på højest 6.000 m3 vand er tilsvarende undtaget for gebyr.
  • Landbrug og virksomheder med egen indvinding skal kun betale gebyr af en tredjedel af den tilladte indvindingsmængde, dog må der kun opkræves gebyr for maksimalt 25.000 m3 vand.
25 meter beskyttelseszone

Den 1. august 2011 blev det lovpligtig, at udlægge en 25 meters sprøjtefri beskyttelseszone omkring alle vandindvindingsboringer, til almene vandværker.

Beskyttelses zonen blev indført for, at beskytte mod forurening. Rundt om en indvindingsboring kan der opstå en tragteffekt. Tragteffekten betyder, at pesticider og gødning, der sprøjtes på jorden lige omkring en indvindingsboring kan blive trukket ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Det skal beskyttelseszonen modvirke.

Tilsyn

Ved overtrædelse af forbuddet kan det få konsekvenser for landmanden. Konsekvensen kan være en reduktion i EU-støtten.

Indenfor den 25 meters beskyttelseszone der er etableret er etableret rundt om vandværksboringerne, må der ikke dyrkes afgrøder, gødskes eller anvendes pesticider.

Hvis det konstateres, at reglerne ikke overholdes kan man henvende sig til NaturErhvervstyrelsen, ved at sende en mail til baeredygtighed@naturerhverv.dk.

Landmanden skal, for at få udbetalt almindelig EU-støtte anmelde arealerne som omdriftsgræs, permanent græs eller udyrkede arealer. Hvis landmanden ikke overholder reglerne for 25 meters beskyttelseszonerne kan han få reduceret sin EU-støtte.

Godtgørelse

Den enkelte landmand kan søge om godtgørelse for 25 meters beskyttelseszonen.

Det beløb, landmanden skal have udbetalt indeksreguleres hvert år. Beløbet udbetales bagudrettet, for det år der lige er gået.

Perioden går fra august til august, og følger landmandens planår.

Ansøgningsfristen er 1. september.

Ansøgningen skal sendes til det vandværk, som boringen tilhører.

Boringsnære beskyttelsesområder

Randers Kommune har i august 2013 igangsat et projekt for udpegning og sikring af beskyttelsesområder i nærområdet til almene vandværkers boringer.

Beskyttelsesområderne kaldes ”boringsnære beskyttelsesområder” eller ”BNBO”.

Hvem vedrører projektet?

Projektet vedrører kun vandværker med en eller flere boringer udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) eller hvor indvindingsoplandet hovedsageligt ligger udenfor OSD-områder. De berørte vandværker fremgår af denne liste, mens OSD-områderne kan ses her: 

Hvad er projektets formål?

Formålet med projektet er at finde de vandværksboringer, hvor der i nærområdet (indenfor en afstand af 25- 300 meter) findes områder, hvor der er et særligt behov for beskyttelse af grundvandet. Det er områder, hvor nedsivende regnvand hurtigt når frem til boringen, og der samtidig er en særlig stor risiko for en forurening af grundvandet.

Eksempler på aktiviteter som kan give anledning til grundvandsforurening: 

  • Oplag og håndtering af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter.
  • Vaskepladser til brug for landbrug og andre erhverv.
  • Anvendelse af pesticider på afgrøder, gårdspladser og fodboldbaner.
  • Jordvarmeanlæg og anlæg til nedsivning af spildevand.

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Du kan læs mere om BNBO i Miljøstyrelsens vejledning om boringsnærer beskyttelsesområder – BNBO og på kommunens hjemmeside www.randers.dk.

Randers Kommune har i september 2013 afholdt informationsmøder om projektet for de berørte vandværker. Se kommunens præsentation på møderne her Oplæg infomøde BNBO.

Forslag til boringsnærer beskyttelsesområder ved de udvalgte vandværksboringer er nu udarbejdet. De kan læses via nedenstående links.

Model Mariagerfjord

Model Randers Nord

Randers Midt og Syd - AEM

Fællesdokument